God arkitektur kan være med til at gøre verden til et bedre sted at leve, intet mindre. Det er mit udgangspunkt når jeg arbejder som arkitekt. Jeg er drevet af en stærk ambition om at skabe nutidig, original og vedkommende arkitektur, som kan tilføje værdi til både bygherren, brugeren og omgivelserne. Mine projekter er baseret på en grundig analyse af den konkrete opgaves indhold og problemstillinger, bygherrens ønsker og behov samt byggegrundens og kontekstens karakter, kvaliteter og udfordringer. Bæredygtighed er et helt grundlæggende parameter i moderne og tidsvarende byggeri og jeg stræber altid efter at tænke de bæredygtige tiltag ind i projektet fra start, så de bliver en integreret del af byggeriet og dens arkitektoniske udtryk.
Griffel arkitektur er etableret i 2017. Jeg er udannet fra Aarhus Arkitektskole i 2002 og har gennem mit arbejde som arkitekt på tegnestuer i ind- og udland samt diverse freelance-opgaver og arkitektkonkurrencer opbygget en solid erfaring og faglig kompetence. Jeg arbejder i hele arkitektfagets spektrum og har erfaring med en bred vifte af opgaver, spændende fra tilbygninger og villaer over erhvervsdomiciler og boligprojekter til skoler og idrætsarenaer. Griffel arkitektur samarbejder med andre tegnestuer og rådgivere indenfor byggebranchen for at sikre altid stor kompetence, høj kvalitet og kapacitet i forhold til at være rustet til alle slags opgaver.
Jeg lægger samme store engagement og faglige stolthed i alle opgaver, om det er et cykelskur, en villa eller et kunstmuseum, så går du i byggetanker eller med en projektide og har brug for kompetent og engageret sparring, så kontakt mig. Første møde er naturligvis gratis og uforpligtende.